Booking udstyr til udlejning:

Lejet udstyr må kun anvendes af lejer. Fremleje kan kun ske med udlejers skriftlige godkendelse.

Det lejede må ikke uden udlejers skriftlige tilladelse medtages og/eller anvendes uden for Danmark.

Lejen beregnes på grundlag af de til enhver tid af udlejer fastsatte lejepriser.

Lejeperioden defineres som tidsrummet, hvor udstyret er reserveret og til rådighed for lejer og indtil udstyret er tilbageleveret på udlejers lejer.

Første lejedag regnes fra det tidspunkt, hvor udstyret er reserveret og til rådighed for lejer.
Korteste lejeperiode er 1 dag og tilbagelevering skal ske senest efterfølgende dag.
Returneres udstyret for sent, faktureres lejer for en ekstra lejedag.

Fornyelse og/eller forlængelse af lejeperiode sker ved indgåelse af ny aftale, hvor den nye lejeperiode fremgår.

Ved afbestilling af udstyr senest 7 hverdage før første lejedag, erlægges 50% af lejebeløbet. Ved senere afbestilling erlægges 75% af lejebeløbet,

medmindre afbestilling foretages mindre end 2 hverdage før lejeperiodens begyndelse. I så fald erlægges 100% af lejebeløbet.

Udlejer er berettiget til – uden særlig underretning – at erstatte reserveret udstyr med andet udstyr med samme funktion.

Aftale er bindende fra det øjeblik, hvor Djevents.dk modtager accept fra arrangøren på skrift fx. via et retur svar i email, hvor der er fremsendt ordrebekræftelse.

Misligholdelse af lejeaftalen:

Såfremt en aftalt lejeperiode ikke overholdes af lejer, er udlejer berettiget til uden varsel at afhente det lejede. Det samme gælder, ifald lejer på anden vis misligholder kontrakten.

Såfremt der indledes fogedforretning mod lejer, ifald denne standser sine betalinger eller erklæres konkurs, påhviler det lejer omgående at underrette udlejer herom, samt oplyse fogeden eller andre myndigheder om udlejers ejendomsret til de lejede genstande.

Forsikringsforhold og ansvar:

Lejer er i lejeperioden ansvarlig for enhver skade og/eller bortkomst, også selvom skaden er hændelig. Eventuelle skader skal omgående meddeles udlejer og tyveri og hærværk tillige til politiet. Lejer er ansvarlig for alle skader, som udlejer ikke får dækket fra forsikringen, herunder men ikke begrænset til

a. tyveri fra åbne eller uaflåste køretøjer

b. glemt, tabt eller forlagt udstyr og anden bortkomst, for hvilken der ikke kan påvises skadetidspunkt og –årsag.

c. Løse kabler ledninger eller manglende lamper og lyskilder

d. Grov uagtsomhed for så vidt denne ikke kan lægges djevents.dk’s medarbejdere til last.

Udlejer er aldrig ansvarlig for drifts- eller avancetab eller andet indirekte tab, herunder misligholdelse af kontraktslige aftaler.

Udlejer hæfter ikke for skader på ting eller personer, som skyldes fejlbetjening, mangelfuld eller forkert installation eller andre forhold, som ligger uden for djevents.dk’s kontrol.

Lejer overtager ansvar og risiko for det lejede fra det øjeblik transport fra udlejers lager påbegyndes og indtil det lejede er afleveret ifølge

Læsning og aflæsning samt transport er alene lejers ansvar

De udlejede genstande:

Det udlejede må kun anvendes og installeres i henhold til givne vejledninger og retningslinier og i henhold til enhver gældende lovgivning. Det udlejede må ikke anvendes udendørs uden skriftlig accept fra udlejer.

Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af det lejede uden særlig tilladelse fra udlejer. Det udlejede må ikke på elektrisk vis tilkobles andet udstyr end specificeret af udlejer.

Afhentning og tilbagelevering:

Det lejede afhentes af lejer på udlejers lager. Transport skal ske på forsvarlig vis i et dertil egnet køretøj. Udlejer forbeholder sig ret til at afvise anvendelsen af konkrete transportmidler

Tilbagelevering af det lejede inden udløbet af den aftalte lejeperiode vil ikke uden særlig aftale berettige til nedsættelse af lejen.

Det lejede skal, medmindre andet er aftalt, tilbageleveres til samme adresse og sted, hvor det er afhentet. Det lejede betragtes først som afleveret, når udlejer har kvitteret herfor.

Det lejede skal afleveres i samme stand, som det er modtaget. Udstyret skal være grundigt rengjort og korrekt pakket, ligesom kabler skal være oprullede. Udlejer forbeholder sig ret til at rengøre det lejede for lejers regning, såfremt det tilbageleverede ikke lever op til normal standard.

Betaling og retstvister:

Korttidsleje afregnes ved udstyrets afhentning/levering. Ved langtidsleje, som er minimum 7 dage, lægges et depositum på 50% af lejebeløbet ved afhentning, mens resten afregnes ved udstyrets tilbagelevering.

Betalingsbetinglserne er netto kontant/MobilePay eller efter aftale på faktura (8 dage netto). Lejer kan ikke tilbageholde forfaldne ydelser til udlejer med henvisning til ikke anmeldte mangler.

Booking af Festpakker m. artist/crew:

Djevents.dk kan ved enkeltdagsarrangementer begære kontrakten ophævet på grund af:

a. Sygdom dokumenteret ved lægeattest

b. Indkaldelse til militærtjeneste, beredskabet eller borgerligt ombud

Evt. offentlige udgifter, herunder Koda og Gramex betales af arrangøren og er djevents.dk uvedkommende.

Djevents.dk er berettiget til at undlade at optræde, ifald arrangøren ikke opfylder sine forpligtelser. I sådanne tilfælde, såvel som i tilfælde af at Djevents.dk  efter at have indfundet sig, hindres i at optræde som aftalt, er Djevents.dk alligevel berettiget til fuldt honorar..

Arrangøren drager omsorg for passende omklædningsrum og opholdssted for djevents.dk’s personale. Arrangøren drager ligeledes omsorg for, at der ved scenen findes strømudtag som specificeret her under:

Adgang til 230V max 3 m. fra opstilling – skal der trækkes strøm, skal dette være af høj kvalitet, ikke supermarkeds-/ikea ledninger.
Alle udtag skal være forsynet med jord.

Er der ikke den rette mængde af strøm til rådighed, afgør djevents.dk’s ansvarshavende, hvorledes opstillingen kan ændres, således at opstillingen på bedst mulig vis udnytter den til rådighed værende strømmængde.

Under arrangementet leverer arrangøren rimeligt med drikkevarer til djevents.dk’s CREW.
Der må påregnes et forbrug på ½ liter pr. person (max 4 personer) pr. time.

Kontrakten er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure. Det påhviler dog djevents.dk at træffe foranstaltninger, der kan sikre optræden til aftalt tid, uanset forsinkelser eller aflysning af transportmidler.

Kontrakten kan begæres ophævet pga. ministerielt/militært forbud mod afholdelse af arrangement af omstående art, eller ved så alvorlige trafikstandsninger (herunder overisning, isslag mv.), at det er umuligt for djevents.dk at nå frem. Djevents.dk søger i givet fald at skaffe andet, velkvalificeret partner.

Såfremt Djevents.dk  i alvorlig grad misligholder kontrakten, er dette erstatningspligtigt overfor arrangøren. Djevents.dk’s erstatningsansvar er normalt begrænset til et beløb svarende til det beløb der fremgår af faktura eller ordrebekræftelse.

Honorar forfalder til betaling umiddelbart efter afslutning af engagementet den sidste dag i engagementsperioden. Afregning sker direkte (kontakt/MobilePay) til Djevents.dk’s  ansvarshavende, som ligeledes udsteder kvittering. Efter forudgået aftale kan der fremsendes fakture (8 dage netto).

Aftale er bindende fra det øjeblik, hvor Djevents.dk modtager accept fra arrangøren på skrift fx. via et retur svar i email, hvor der er fremsendt ordrebekræftelse.

Ved afbestilling af booking senest 7 hverdage før arrangements påbegyndelse, erlægges 50% af beløbet. Ved senere afbestilling erlægges 75% af beløbet, medmindre afbestilling foretages mindre end 2 hverdage før arrangements begyndelse. I så fald erlægges 100% af beløbet.

Ansvar for opretholdelse af ro og orden påhviler arrangøren, som ligeledes hæfter for skader forvoldt af gæster. Ved flerdages arrangementer henstår anlæg mv. for arrangørens ansvar.

Anlæg og andre effekter med forbindelse til – eller indflydelse på – Djevents.dk’s optræden må udelukkende kun betjenes af Djevents.dk’s CREW eller af personer, der af Djevents.dk’s  ansvarshavende udpeges hertil.

Hvad ikke er nævnt i denne kontrakt har ingen gyldighed

Artist booking:

Ved booking af artist kan aftalen kun ophæves på grund af:

a. Sygdom dokumenteret ved lægeattest

b. Indkaldelse til militærtjeneste, beredskabet eller borgerligt ombud

Evt. offentlige udgifter, herunder Koda og Gramex betales af arrangøren og er djevents.dk og artist uvedkommende.

Artist er berettiget til at undlade at optræde, ifald arrangøren ikke opfylder sine forpligtelser. I sådanne tilfælde, såvel som i tilfælde af at artist  efter at have indfundet sig, hindres i at optræde som aftalt, er artist alligevel berettiget til fuldt honorar..

Arrangøren drager omsorg for passende omklædningsrum og opholdssted for artist samt evt. CREW

Under arrangementet leverer arrangøren rimeligt med drikkevarer til artist samt evt. CREW.
Der må påregnes et forbrug på ½ liter pr. person (max 3 personer) pr. time.

Kontrakten er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure. Det påhviler dog djevents.dk at træffe foranstaltninger, der kan sikre optræden til aftalt tid, uanset forsinkelser eller aflysning af transportmidler.

Aftalen kan begæres ophævet pga. ministerielt/militært forbud mod afholdelse af arrangement af omstående art, eller ved så alvorlige trafikstandsninger (herunder overisning, isslag mv.), at det er umuligt for artist at nå frem. Djevents.dk søger i givet fald at skaffe andet, velkvalificeret partner.

Såfremt artist / Djevents.dk  i alvorlig grad misligholder kontrakten, er dette erstatningspligtigt overfor arrangøren. Djevents.dk’s erstatningsansvar er normalt begrænset til et beløb svarende til det beløb der fremgår af faktura eller ordrebekræftelse.

Honorar forfalder til betaling umiddelbart efter afslutning af engagementet den sidste dag i engagementsperioden. Afregning sker direkte til artist (kontant/MobilePay), som ligeledes udsteder honorar kvittering. Efter forudgået aftale kan der fremsendes fakture (8 dage netto) via Djevents.dk.
Djevents.dk er ikke ansvarlig for at indberette artist-honorar oplysninger til SKAT, dette gøres direkte af artist og derved kan Djevents.dk ikke stilles til ansvar for dette.

Der opkræves provision af arrangør når der er booket artist eller andet via os. Denne afregnes mellem arrangør og djevents.dk – der fremsendes faktura (8 dage netto). Provision fastsættes efter aftale. Normalt betales et artist provisions gebyr på 500+moms pr. booking af arrangør.

Aftale er bindende fra det øjeblik, hvor Djevents.dk modtager accept fra arrangøren på skrift fx. via et retur svar i email, hvor der er fremsendt ordrebekræftelse.

Ved afbestilling af booking senest 7 hverdage før første afviklingsdato, erlægges 50% af beløbet til artist + 100% provision til Djevents.dk. Ved senere afbestilling erlægges 75% af beløbet til artist + 100% provision til Djevents.dk, medmindre afbestilling foretages mindre end 2 hverdage før afviklingsdato. I så fald erlægges 100% af beløb til artist + 100% af provision til Djevents.dk.